Fjerde kindtand i overmunden er flækket, delt i to fragmenter der bevæger sig væk fra hinanden. Hesten var i følge ejer uden symptomer og blev set rutinemæssigt til den årlige mundhuleundersøgelse
Tandsmerter hos heste
Heste er som bekendt byttedyr og som sådan har deres overlevelse igennem millioner af år været betinget af ikke at skille sig negativt ud fra flokken, så de blev spottet af rovdyr. En hest der viser smerter er et let offer og derfor har naturen fremavlet heste, der er utroligt gode til kun at vise meget små tegn på selv ret store smerter. Tandsmerter er ingen undtagelse fra denne regel. Alt hvad vi ved om tænders anatomiske opbygning, nerveforsyning og smertefysiologi siger os, at heste formentlig oplever de samme tandsmerter som vi selv ville have gjort ved lignende problemer. Vi kan med andre ord godt forvente, at det gør præcis ligeså ondt på en hest, at have en flækket tand, som det ville have gjort på os selv. Men hvor vi selv formentlig ville gå helt fra foderet og sætte os i hjørnet og stønne i smerter, byder hestenes instinktivt dem, at der ikke er en fordel ved at skille sig ud, så de æder bare videre. Når man ved, hvad man skal kigge efter, kan man godt se små tegn i tyggemuskulaturen, sliddet på tænderne, tandstensbelægning og affarvninger, som indikerer, at de har forsøgt at skåne den dårlige tand, men heste holder som udgangspunkt ikke op med at æde, fordi de har ondt i tænderne og det er også meget sjældent at vi ser tandproblemer som årsag til vægttab hos heste.
Det vi til gengæld hører om hos heste, der viser sig at have betydelige smertevoldende tandproblemer, er, at de bliver lidt nedstemte, triste, stille eller agressive over for de andre heste. De kan trække sig lidt fra flokken eller begynde at forsvare deres position i flokken mere end de plejer (fordi de andre fornemmer en svaghed og derfor forsøger at holde dem væk). Vi oplever også heste, der bliver vanskeligere i ridningen på den ene volte, som ikke vil stilles eller bøjes eller som har sværere ved øvelserne til den ene side end til den anden. Og vi ser rigtig mange heste med tandproblemer, som inden vi kommer har været tilset af forskellige manuelle behandlere (massører, kiropraktorer, kraniosakralterapeuter mv) som gentagne gange har rettet de samme låsninger de samme steder i kroppen, som bliver ved med at komme tilbage, fordi de ikke er hestens primære problem, men stammer fra at den kompenserer for smerterne fra dens mund. Vi oplever sågar fra tid til anden heste med tandproblemer, hvor det tydeligste symptom har været udefinerbar halthed, som dygtige kollegaer har haft svært ved at udrede årsagen til, fordi den viser sig slet ikke at ligge i benet men at være en kompensation fra tandsmerter.
Med andre ord, så kan man altså ikke tillade sig at antage, at bare fordi hesten æder og ikke er for tynd, så har den ikke ondt i munden. Det er nødvendigt at undersøge munden grundigt med mundspærre, lys og kamera/spejl på bedøvet hest med renskyllet mund. Før da kan man ikke vide, om der er noget, der kan gøre ondt.
“Foderboller” fra en hest, der har svært ved at tygge sit grovfoder godt nok. Dette kan ses både hos ældre heste med opslidte tænder og hos heste med tandsmerter